Hundige - Engrøjel

Fjernvarme på Engrøjel 

Status for gravearbejde 

Opdateret 28.04.2025

Alle boligejere bliver kontaktet direkte af entreprenøren før opstart af gravearbejde på vejen. Entreprenøren informerer også om andre relevante forholdt f.eks. hvordan affald bliver hentet mens gravearbejde står på. Ved spørgsmål til fjernvarmearbejdet kan man altid kontakte os eller entreprenøren på stedet.

Fra gravearbejdet starter til installationsarbejdet i huset kan udføres (fyret udskiftes med fjernvarmeunit) kan der gå flere måneder, da fjernvarmeanlægget først kan installeres når der er vand på rørene i vejen. Er man tilmeldt abonnementsordning, kontakter vores VVS'er boligejeren direkte for at aftale hvornår fjernvarmeanlægget kan installeres. 

 

Engrøjel 1-58

Anlægsarbejde med stikledninger: 5. maj - 13. juni 2025

Anlægsarbejde med hovedledning: 21. maj - 30. juni 2025

Hele anlægsperioden forventes i gang frem til uge 28. 

 

 

Tidsplanen er med forbehold for ændringer. Vi bestræber os på at overholde de aftalte tidsfrister, men der kan opstå uforudsete omstændigheder, som kan påvirke planen. Dette kan inkludere vejrlige forhold, leveringsforsinkelser, tekniske udfordringer eller andre eksterne faktorer.

Vi vil løbende informere om eventuelle ændringer og arbejder for at minimere eventuelle forsinkelser.

 

 

Her finder du præsentationen fra informationsmødet Infomøde For Hundige Etape 2

Der kommer ikke fjernvarme på Storebjerg, Rugbjerg og Brydeholm pga. for få tilmeldinger og det er ikke længere muligt at tilmelde sig. 

Tilslutningsprocent for Engrøjel: 61% (opdateret 11.03.25)

Hvad koster det at blive tilsluttet til fjernvarme?

 

Kampagneprisen for tilslutning er 34.995 kr.

Tilslutningsprisen er ens for alle, uanset om stikledningen er kort eller lang. 

Beløbet dækker over etablering af stikledning samt et husindføringsskab ved din ejendom og en lille andel af det nye fjernvarmenet i området. Den resterende andel af omkostningerne til den samlede udbygning af fjernvarmenettet betales via et etableringsbidrag. Kampagneprisen gælder indtil vi har gravet forbi din matrikel.

Etableringsbidraget betales over den årlige varmeregning de næste 30 år, hvorefter det bortfalder. Etableringsbidrag er sat til 30 kr. pr. m2 boligareal i følge BBR-register og følger tarifbladet.  

Evt. ekstra udgifter ved fjernvarme tilslutning

Der kan være ekstra udgifter til afmelding af gas, afkoblingsgebyret kan dog søges dækket af statens afkoblingspulje. Du skal selv opsige din gasforsyning hos Evida. Du kan få mere information om afkobling af gas her: https://evida.dk/frakobling/ 

Hvis du vil tilsluttes senere

Hvis du vil tilsluttes på et senere tidspunkt, opkræves et ekstra bidrag på forventet 81.250 kr., da vi skal hyre nye gravefolk, maskiner og rør kun til dig. Dette er kun muligt hvis tilmeldingskravet om 60% er opfyldt.
 

Oftest stillede spørgsmål

 

Hvem ejer Greve Fjernvarme?

Forbrugerejet og non-profit siden 1972

Greve Fjernvarme A.m.b.a. er et privat forbrugerejet forsyningsselskab i Greve Kommune, der forsyner ca. 9.000 husstande med varme.

Fjernvarmeforsyning er reguleret under princippet om hvile-i-sig-selv (non-profit), hvilket betyder, at der ikke må tjenes overskud på at levere fjernvarme. Forsyningstilsynet er statslig myndighed, der fører tilsyn med priser og vilkår.

Greve Fjernvarme A.m.b.a. er en sammenlægning mellem de tidligere værker Hundige Fjernvarme og Greve Strandby Fjernvarmeværk. Hundige Fjernvarmeværk blev etableret i 1972.

 

Fjernvarmeanlæg på abonnement 

Slip for investere i dit eget varmeanlæg. Med en abonnementsordning får du 100% tryghed og en garanti uden udløbsdato.

Hvad koster det at blive tilsluttet?

Boligejere i fase 1 kan blive tilsluttet til fjernvarme til en kampagnepris på 34.995 kr. Kampagneprisen gælder indtil vi har gravet forbi.

Hvordan bliver boligen tilsluttet fjernvarme?

Her kan du læse mere om processen fra du underskriver en fjernvarmeaftale til du kan varme dig med lun og komfortabel fjernvarme.