Greve
Følg med i udbygning af fjernvarme
Status på gravearbejde i etape 2
(Opdateret 14.03.2025)
Alle boligejere (også dem der ikke er tilmeldt fjernvarme) bliver kontaktet direkte af entreprenøren før opstart af gravearbejde på vejen. Entreprenøren informerer også om andre relevante forholdt f.eks. hvordan affald bliver hentet mens gravearbejde står på. Der tages forbehold for ændringer i tidsplanen. Ved spørgsmål til tidsplanen kan man altid kontakte os eller entreprenøren på stedet.
Fra gravearbejdet starter til installationsarbejdet i huset kan udføres (fyret udskiftes med fjernvarmeunit) kan der gå flere måneder, da fjernvarmeanlægget først kan installeres når der er vand på rørene i vejen.
Tværås kvarteret
Mail ang. afkoblingsdato for gas er sendt til alle tilmeldte boligejere (husk at tjekke spam mappen). Ny foreløbig afkoblingsdato er den 30. juni 2025.
Nældebjergvej
Der er vand på fjernvarmeledningen. Boligejere der skal tilkobles på Nældebjergvej vil blive kontaktet af vores VVS'er fra uge 10, for at aftale en installationsdato.
Holmeås, Lerås, Stenås, Pileås (den blinde side af vejen)
Der er vand på fjernvarmeledning. Vores VVS'ere er i gang med at kontakte alle boligejere for at aftale en installationsdato. Vi forventer, at alle boliger er tilsluttet fjernvarme i april/maj
Holmeås 1-15 og Stenås 3-16
Anlægsarbejde med stikledninger forventes at starte i uge 7. Fra uge 10 forventes opstart af anlægsarbejde med hovedledning på Stenås. Fra uge 13 forventes opstart af anlægsarbejde med hovedledning på Holmeås.
Der er planlagt vandpåfyldning på fjernvarmeledningen fra uge 19. Derefter begynder vores VVS'ere at kontakte alle boligejere for at aftale en installationsdato. Vi forventer at alle boliger er tilsluttet fjernvarme i juni/juli.
Lerås 1-17
Anlægsarbejde med hovedledning er i gang og forventes færdig i uge 8. Asfaltering påbegyndes i uge 9. Vi forventer at alle boliger er tilsluttet fjernvarme i juni/juli.
Pileås 1-17
Anlægsarbejde med stikledninger forventes at starte i uge 15. Anlægsarbejde med hovedledning forventes at starte i uge 18. Vi forventer at alle boliger er tilsluttet fjernvarme i juli/august.
Toftager kvarteret
Kornager og Stubager
Anlægsarbejde med hovedledningen er afsluttet.
Kærager, Løvager og Toftager,
Anlægsarbejde med hovedledningen er i gang og forventes færdigt i slutningen af april.
Lyngager, Bakkeager, Risager, Bygager
Anlægsarbejde med hovedledningen forventes at gå i gang i uge 12 og forventes færdigt til maj.
Rørager og Skelager
Anlægsarbejde med hovedledningen forventes at gå i gang i uge 17 og forventes færdigt i slutningen af maj.
Grønager og Kløverager
Anlægsarbejde med hovedledningen forventes at gå i gang i uge 20 og forventes færdigt i slutningen af juni.
Der er planlagt vandpåfyldning på fjernvarmeledningen fra uge 27. Herefter begynder vores VVS'ere at kontakte alle boligejere for at aftale en installationsdato. Vi forventer at alle boliger er tilsluttet fjernvarme i august/september.
Mail ang. afkoblingsdato for gas er sendt til alle tilmeldte boligejere (husk at tjekke spam mappen). Foreløbig afkoblingsdato er den 30. september 2025.
Tidsplanen er med forbehold for ændringer. Vi bestræber os på at overholde de aftalte tidsfrister, men der kan opstå uforudsete omstændigheder, som kan påvirke planen. Dette kan inkludere vejrlige forhold, leveringsforsinkelser, tekniske udfordringer eller andre eksterne faktorer.
Vi vil løbende informere om eventuelle ændringer og arbejder for at minimere eventuelle forsinkelser.

Tilslutningsprocent for etape 2a (Tværås) (opdateret: 03.03.2025): 83%

Tilslutningsprocent for etape 2b (Toftager) (opdateret: 27.11.2024): 68%
Ofte stillede spørgsmål om gravearbejdet
Hvor lang bliver arbejdsperioden med gravearbejde på vejene?
Vi vurderer, at det vil være omkring fire til seks måneder på vejene.
Som udgangspunkt siger vi, at der vil være gravearbejde på privat grund i ca. 14 dage (10 arbejdsdage).
Graver I først hovedrør eller stikledninger?
Det er op til entreprenøren at planlægge hvordan fjernvarmearbejde kan udføres hurtigst muligt. Oftest vil entreprenøren komme med flere hold så der både kan graves stikledninger indtil husene og hovedrør i vejen på samme tid. Det kan dog også være at stikledningerne graves før hovedrørene.
Kommer I til at rode og støje på vejen?
Arbejdet med at lægge fjernvarmerør kræver, at vi skal grave vejen op. Det kan medføre støj og rod. Vi beklager på forhånd og håber, du bærer over med os, mens arbejdet står på.
Graver I i fortovet eller i vejen til hovedledningen?
Vi graver som regel ikke i fortovet. Vi graver i vejen, fordi det er der, der er plads.
Men vi graver på tværs af fortovet, når vi etablerer din stikledning.
Bliver min indkørsel gravet op? Eller hvordan kommer stikledningen helt ind til huset?
I samråd med dig aftaler vi, hvor stikledningen skal ligge. Som udgangspunkt vælger vi korteste ledningsføring under hensyntagen til eksisterende el, vand og spildevandsledninger, som i forvejen ligger på din grund. Det kunne eksempelvis være gennem forhaven eller indkørslen. Vi reetablerer selvfølgelig det opgravede areal igen, efter stikledningen er lagt.
Hvordan graves stikledning ind til huset?
Vi graver en ca. 50 cm bred rende fra vejen og frem til ydermuren på dit hus, og lægger en stikledning med fjernvarme. Stikledningen ligger i ca. 60-70 cm dybde. Bagefter lægger vi jord og fliser på plads. Har vi gravet i din græsplæne, river vi og sår græsfrø eller lægger græstørv tilbage.
Entreprenøren kontakter dig nogle dage før gravearbejdet begynder.
Skal jeg være til rådighed, mens gravearbejdet står på?
Inden vi begynder gravearbejdet på din vej, kontakter vi dig igen, så vi kan komme på besøg og aftale hvor fjernvarmeinstallationen skal placeres. Under besøget, er det nødvendigt at du er hjemme. Efter besøget, behøver du dog ikke at være til rådighed i dit hjem.
Vi kontakter dig nogle dage før hvis det er nødvendigt at du er hjemme.
Kommer I til at overholde tidsplanen?
Vi gør alt hvad vi kan for at overholde tidsplanen. Du vil kunne følge med i tidsplanen her på siden, som opdateres løbende ved ændringer.
Hvornår får jeg varme? Hvornår kommer VVS'eren og sætter anlægget op?
VVS'eren kan først installere fjernvarmeanlægget når der er vand på hovedrørene. Har du abonnementsordning kontaker VVS'eren dig direkte for at aftale hvornår fjernvarmeanlægget kan installeres.
Kan min affald blive hentet når I graver foran min indkørsel?
Entreprenøren er i dialog med Klar Forsyning og orienterer om hvordan affald kan hentes. Hvis skraldebilen ikke kan køre helt frem til din indkørsel får du besked nogle dage før, så du ved hvor du skal placere dine skraldespande.

Laves din fjernvarmetilslutning som et gasswitch?
Ved et gasswitch skal fjernvarmeledning ind i huset præcist det samme sted hvor gas skabet står, derfor skal gasledningen og gasmåleren afmonteres før fjernvarmerørene kan føres ind i huset. For at du ikke skal undvære varme og varmtvand i længere tid, laves et gasswitch samme dag som fjernvarmeanlægget installeres.
Fjernvarmeledningen skal skubbes på plads når gasmåleren er afmonteret. Derfor kan udgravningen rund om gasskabet først lukkes og reetableres efter du har fået installeret fjernvarmeanlægget.
Gasswitch og afkoblingsdato
Når der er vand på fjernvarmeledningen ud i vejen, kontakter VVS’eren dig for at aftale en installationsdato. Når du kender din dato, er det vigtigt at du ændrer din afkoblingsdato hos EVIDA, så de to datoer er ens eller meget tæt på hinanden.
VVS’eren afmonterer gasmåleren og indberetter den sidste målerstand til EVIDA, derefter bortskaffes måleren.
OBS: Vi anbefaler at du på installationsdagen også tager et billede af din gasmåler, så du kan dokumentere den sidste målerstand, i tilfælde af at du bliver kontaktet af EVIDA.
