Har du fået post fra Greve Kommune?

14. december 2022

Har du modtaget et brev i e-Boks fra Greve Kommune?

Du behøves ikke gøre noget nu, vi kontakter alle boligejere direkte med et tilbud når der kommer fjernvarme til området. Det er ikke længere nødvendigt at tilkende give at man er interesseret i fjernvarme.

Greve Kommune har udsendt breve til kommunens borgere om mulighederne for at få fjernvarme. 

Disse breve henvender sig til forskellige målgrupper afhængig af om der er planlagt fjernvarme, om man bor i et potentielt fjernvarmeområde eller om man bor i et eksisterende fjernvarmeområde.

 

1. Dig der bor i et område, som er godkendt til fjernvarme (Fase 1 – 2023-2026)

Indtil videre er det kun områderne i fase 1 som er godkendt af Greve Kommunen.

Bor du i et fase 1 område kan du finde en oversigt over alle etaper og den forventede tidsplan her: https://www.grevefjernvarme.dk/overvejer-du-fjernvarme/her-udvider-vi/etapeplan-for-fase-1/ 

Bor du i et fase 1 - etape 1 område vil du snart modtage et fysisk brev fra Greve Fjernvarme med information om hvordan du kan tilmelde dig til fjernvarme. Vi åbner op for tilmelding i januar 2023.

 

2. Dig der bor i et planlagt fjernvarmeområde men hvor projektet endnu ikke er godkendt af kommunen (Fase 2 - 5)

Har du fået at vide at du bor i et potentielt fjernvarmeområde kan du læse mere om vores udbygningsplaner her: https://www.grevefjernvarme.dk/overvejer-du-fjernvarme/udbygning-af-fjernvarme/udbygningsplaner-for-fjernvarme/

 Vi arbejder lige nu på et projektforslag til fase 2 som forventes at blive godkendt i løbet af 2023.

 

3. Dig der bor i et eksisterende fjernvarmeområde

Kontakt os direkte hvis du bor i et af vores eksisterende fjernvarmeområder og har spørgsmål til din fjernvarme eller hvis du ønsker at blive tilsluttet til fjernvarme.

 

Kontakt os, hvis du har spørgsmål

Vi kan kontaktes på admin@grevefjernvarme.dk eller via telefon i hverdagene mellem kl. 8:00 – 12:00 på tlf. 35294135